Liget på motorvejen: Det er reggae-musikeren Tom Hofvander

Meget tyder på at sagen om det mystiske lig på Vestmotorvejen ved Bjæverskov er løst.

I hvert fald skriver flere svenske medier her til aften, at den dræbte mand er den 58-årige reggae-musiker Tom Hofvander.

Hofvander er ikke bredere kendt i Danmark, men han er nærmest en institution i den svenske musikverden - og altså særligt inden for reggae-genren.

Han er lydtekniker, og havde været på Skanderborg Festivalen, hvor han fungerede som lydtekniker for sangerinden Veronica Maggio.

Men af uforklarlige årsager faldt han tilsyneladende af bussen på vej hjem mod Sverige - og uden at nogen opdagede det.

Tom Hofvander blev fundet i nødsporet på motorvejen ved Bjæverskov, og politiet har siden forsøgt at finde ud af hvem manden er. Det ser nu ud til at være lykkedes.

Dagens Gossip