Light-sodavand kan give synsforstyrrelser, advarer danske læger

Synsforstyrrelser, migræneanfald og svimmelhed er blot nogle af symptomerne, man risikerer at få, af sødestoffet aspartam, som blandt andet optræder i en række light-sodavand.

For 26-årige Katcha Højegaard har indtaget af to 33 cl.-dåser light-sodavand dagligt og endnu mere over weekenden i en periode på et halvt år haft store konsekvenser:

- Jeg har fået en konstant forstyrrelse på det ene øje. En streg hen over nethinden, som jeg kan se, når jeg f.eks. kigger op mod himlen. Lægen ved ikke, hvad det kommer af, men jeg tror, det stammer fra dengang, siger Katcha Højegaard til metroxpress.

Læs også: Vilde fakta: Det sker med din krop, når du drikker en cola

Hun er sikker på, at symptomere skyldes stoffet aspartam, hvilket ikke er utænkeligt ifølge danske gifteksperter.

Selvom international studier, især dem betalt af sodavandsproducenterne selv, viser, at stoffet ikke er skadeligt, melder Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, at stoffet kan give bivirkninger.

Læs også: Du bliver tyk af kunstige sødemidler

- Der er en rapporteret giftvirkning ved indtagelse af aspartam. Men man skal drikke meget for at få akutte symptomer. Dog skal der sikkert langt mindre doser til, hvis man har et konstant forbrug af flere sodavand om dagen over en længere periode, siger overlæge og giftekspert Niels Ebbehøj til avisen.

Dagens Gossip