Lille fly styrter i Norge og en person menes omkommet

Skrevet af admin

17/05/2016

Dagens topnyheder

Et mindre fly er styrtet ved Lund nord for Halden i Norge, oplyser de norske myndigheder ifølge nyhedsbureauet NTB.

En person er omkommet.

- Jeg kan bekræfte, at det er en mand i 60'erne, som er omkommet i flystyrtet, siger operationsleder Terje Marstrand.

Operationslederen er sikker på, at der kun var en person om bord på flyet, da ulykken skete.

Flystyrtet er sket på Norges nationaldag, 17. maj, mens nordmænd fra nord til syd fejrer landets grundlov fra 1814.

Flyet var lettet fra Sola lufthavn klokken 16.56, bekræfter en kommunikationsansvarlig, Joachim Westher Andersen, fra Avinor.

- Han holdt sig ikke helt til den oprindelige flyveplan. Årsagen kan vi ikke sige noget om, siger operationsleder Marstad.

Ifølge de norske myndigheder har flyet ramt jorden hårdt, og vragdele fra flyet er spredt i området.

Piloten har angiveligt ikke sendt nødkald, før maskinen gik ned.

Statens havarikommission er ifølge avisen VG på vej til ulykkesstedet for at afklare årsagen til styrtet.

/ritzau/NTB