Lille My er død: Nu taler ejeren ud

Skrevet af Marie Milling

21/08/2015

Mest læste i dag

Lille My blev landskendt, som den lille hund, der skulle trænes til at kunne lugte sig frem til kræft.

Planen var, at hun med sin dygtige snude skulle kunne sniffe sig frem til, om en urinprøve var fra en mand med prostatakræft.

Desværre nåede Lille My ikke at blive færdigtrænet, for hun døde lørdag nat, efter at hun meget hurtigt fik det skidt.

- Natten imellem fredag og lørdag var hun oppe mellem 5 og 6 gange, og det stod ud af hende, siger hendes ejer og træner Jan Vestergaard til Dagens.dk.

Læs også: De tror ikke deres egne øjne, da de ser, hvad den lille hypnotisør kan få dyr til at gøre

Han har præsenteret Lille My og sit projekt i flere medier, og her faldt danskerne i for den lille rottweilerhvalp.

Lørdag kørte Jan Vestergaards kæreste Lille My til dyrlægen to gange, fordi hunden fik det værre.

I starten led hvalpen mest af diarré og opkast, men som tiden gik, fik den det værre og fik også krampeanfald.

Kæresten kørte afsted med Lille My, fordi de tilfældigvis skulle have familiefest den dag, og derfor var der nogen, som blev nødt til at blive hjemme.

- Jeg håbede og troede jo på det tidspunkt, at Lille My ville få det bedre.

Men anden gang Jan Vestergaard sendte kæresten afsted til dyrlægen, havde han på fornemmelsen, at det så værre ud, og han fik også et opkald efter en halv- til en hel time.

Min kæreste sagde, jeg skulle komme, for vi var nødt til at tage Lille My på dyrehospitalet i Aarhus.

- I Aarhus sagde de, at hun måske havde fået en hjerneblødning, og de tog også en blodprøve, som viste, at hendes levertal var meget slemme.

Troede den ville klare det
På hospitalet fik de dog givet den 4 måneder gamle hvalp noget forskellig medicin, og dyrlægen lovede, at de ville vide mere indenfor nogle timer.

Så parret tog hjem med en følelse af, at Lille My var i gode hænder efter at have tilbragt nogle timer på hospitalet.

Klokken 22 fik de dog det opkald, de havde frygtet. Lille My havde ikke klaret den, og den var død af sin sygdom.

- Det er noget andet, fordi hun var min private hund. Jeg træner mange hunde, men der er det nemmere at holde en distance, siger Vestergaard og fortsætter:

- Det rammer hårdere, når det er ens egen hund, og så gør det det helt klart også sværere, at hun bare var en hvalp.

Jan Vestergaard fortæller, at de venter på resultatet fra en obduktion af Lille My, som skal slå fast, hvad hun døde af.

Det vil give både ham og hans kæreste mere ro i sindet.

De snakker dog om, at de skal have en ny hund igen, så de kan arbejde sig imod det mål, de også havde med lille My - nemlig at få en hund trænet til at kunne lugte kræft.

Læs også: Usædvanlig helt redder kvinde fra overfald på stranden

- Det er planen, at vi skal have en rottweilerhvalp igen. Men det skal være fra det helt rette kul og være den helt rette hvalp, siger Jan Vestergaard.

- Den skal jo kunne udfylde Lille Mys “sko,”  forklarer han.

Han siger, at det også vil hjælpe dem med at komme lidt videre. Kæresten har haft mareridt efter at have stået med den meget syge hvalp.

Det har berørt parret meget, at den lille hund blev så hurtigt syg, og at de ikke fandt ud af, hvad der  var galt med den.

De vil få svar på obduktionen indenfor de næste par dage.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: