Lille pige får høreapparater af kunder på restaurant

Beløbet afhang dog af kundernes samvittighed, for alle pengene gik til to nye høreapparater til den syge pige Jenimae Michener.

Den 11 måneder gamle pige er født med sygdommen Treacher Collins Syndrom. Diagnosen betyder, at hun blot har ti procents hørelse, og hun har derfor brug for et sæt høreapparater til hele 45.000 kroner for at kunne høre optimalt. Men pigens forældre, Amber og Joshua Michener, havde ikke råd til at give deres datter de dyre høreapparater, skriver den lokale nyhedsside, castlerocknewspress.net.

Derfor tog en ansat på B&B Café, Chris Vigil, affære. Da han hørte om den lille families problem, spurgte han restaurantens ejer, om han måtte lave gratis mad to aftener til kunderne. Det fik han lov til, og det lykkedes faktisk at indsamle de 45.000 kroner, som kunderne donerede efter at have spist på restauranten.

»Deres (Amber og Joushua Micheners, red.) barn får, hvad hun har brug for. Jeg gjorde, hvad alle bør gøre,« sagde den 38-årige Chris Vigil efterfølgende til Yahoo.

Dagens Gossip