Lille rekord: Antallet af indbrud rasler ned

Skrevet af Elo Christoffersen

30/10/2012

Dagens topnyheder

Antallet af indbrud i Nordjyllands politkreds er faldet markant. Det viser en opgørelse over årets første ni måneder, skriver DR Nordjylland.

Faktisk er der tale om det laveste antal indbrud, der er anmeldt i Nordjylland de seneste fire år. Nedgangen i indbrud i private hjem i Nordjylland er fire gange så stor som på landsplan; Over 15 procent, mens nedgangen på landsplan er knap fire procent i perioden.

Antallet af indbrud i nordjyske sommerhuse er næsten halveret - og i butikker og erhvervsvirksomheder er antallet af indbrud faldet med over 40 procent.

Politiinspektør Stig Lundbo fra Nordjyllands Politi siger til DR Nordjylland, at den bemærkelsesværdige nedgang kommer ovenpå et stort antal indbrud i 2011 i forhold til i 2010.