Lindegaard om Brøndby-udtalelser: Usolidarisk af AKP og Østergaard

Manchester Uniteds reservemålmand langer i sin ugentlige klumme for Betfair ud efter Allan K. Pedersen og Flemming Østergaard, der i ugens løb var ude og sige, at Brøndby - set med investor-briller - burde lade sig gå konkurs og dermed bygge klubben op på ny.

- Det er meget muligt, at de to herrer har ret i deres påstand rent økonomisk, men det ændrer ikke ved, at det på flere måder er en uheldig form for solidaritet over for Vestegnsklubben. I en tid, hvor man forsøger at skaffe kapital gennem salg af aktier, er jeg ikke sikker på, at det er nogen decideret katalysator for mersalg, skriver Lindegaard.

Ifølge Manchester United-målmanden er det netop den slags udtalelser - korrekte eller ej - der kan skræmme mulige investorer væk.

- Sad jeg med en pose lommepenge og gerne ville hjælpe Brøndby, var sådanne udtalelser fra to af Danmarks mest iøjnefaldende fodboldentreprenører ikke ligefrem salgstalen, der fik mig til at gennemføre min investering, siger Lindegaard og fortsætter

- Burde netop hr. K. Pedersen ikke prise sig lykkelig over, at en klub som Brøndby besøgte hans stadion, så han kan få det fyldt op og komme i fjernsynet?

Men på trods af uenigheden i hvorvidt Alan K Pedersen burde have udtalt sig eller ej så har Anders Lindegaard dog alligevel respekt for ærligheden i udtalelsen.

- Omvendt kan jeg ikke se andre grunde end ærlighed i hans udlægning, og den må man trods alt have respekt for, selv om han måske burde have holdt den for sig selv.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip