Lindsay Lohan får to millioner dollars for at medvirke i dokumentarserie

Skrevet af Aller

17/07/2013
Aftalen med Lindsay Lohan koster Oprah Winfreys TV-netværk en klækkelig sum. Selv om skuespillerinden får chancen for at rette op på sit skrammede image og højne sin profil i Hollywood, får hun også to millioner dollars for at medvirke i den dokumentarserie, Oprah Winfrey Network har bebudet. Ifølge hjemmesiden TMZ forhandlede OWN med Lohan i fire måneder, før aftalen var i hus og der måtte millioner på bordet for at opnå »Mean Girls«-stjernens underskrift. Ud over honoraret på de knap 11,5 milioner kroner får skuespillerinden stillet to personlige assistenter og en stylist til rådighed på TV-stationens regning. Dokumentaren, der deles i otte afsnit, skal skildre Lohans forsøg på at leve sundt og genoplive sin slemt skrammede karriere oven på skuespillerindens seneste afvænningsforløb. Lohan blev i foråret idømt 90 dages behandling på en lukket klinik og undgik til gengæld en fængselsstraf for blandt andet at lyve for politiet i en sag om et trafikuheld sidste sommer. Winfrey får også det første interview med den 27-årige skuespillerinde, når hun forlader luksusklinikken Cliffside Malibu og det betragtes som noget af et scoop. Lohan har været i behandling siden den 3. maj og Cliffside Malibu er det tredie sted, hun opholder sig. Hun blev kun et kvarters tid på den første klinik og kom dermed faretruende tæt på et længere fængselsophold.

Dagens topnyheder