Lindsay Lohan patient på Betty Ford-klinikken

Skrevet af Aller

06/05/2013
Betty Ford-centret i Californien kommer til at danne rammen om Lindsay Lohans tilværelse de næste tre måneder. Hun lod sig fredag indlægge på den anerkendte afvænningsklinik og undgår endnu engang at blive sendt i fængsel. Den mulighed var ellers overhængende i sidste uge, hvor skuespillerinden forlod en anden klinik efter få minutter. Dermed trodsede hun rettens ordre om at melde sig til 90 dages ophold på et lukket behandlingssted senest den 2. maj og kunne anholdes på stedet, men med sine advokaters hjælp lykkedes det endnu engang »Mean Girls«-stjernen at sno sig. Lohan var også patient på Betty Ford Center i 2010, hvor hendes ophold endte i ballade. Dengang var det ligeledes retten, der havde givet ordre til behandling, men Lohan havde svært ved at overholde reglerne på stedet og endte med at komme i klammeri med en ansat, som sidenhen sagsøgte hende for vold. Sagen endte med et forlig. Den skandaleramte skuespillerinde havde oprindeligt valgt en klinik uden for New York, men skiftede mening i sidste øjeblik - ifølge hendes mor Dina fordi klinikken ikke ville risikere, at hendes far troppede op. Michael Lohan blev behandlet på stedet for 15 år siden. Dina Lohan er overbevist om, at hendes datter forlader Betty Ford-klinikken som et nyt og bedre menneske. »Lindsay var ked af at forlade os og forsikrede, at hun aldrig gør sådan noget mod os igen«, sagde fru Lohan fredag, da hun selv ringede til TV-nyhedsmagasinet »Access Hollywood«. Det er sjette gang, en dommer har sendt Lindsay Lohan på afvænning. Det aktuelle ophold er straf for at lyve for politiet i forbindelse med et trafikuheld sidste sommer.

Dagens topnyheder