Lindsay Lohan vælger fars gamle afvænningsklinik

Skrevet af Aller

12/04/2013
Om tre uger indleder Lindsay Lohan den 90 dage lange afvænningsbehandling, hun fornylig blev idømt, og det kommer til at foregå på den klinik i New York, hvor hendes far Michael var patient for snart 25 år siden. Den 2. maj lader skuespillerinden sig indlægge på Seafield Center i landsbyen Westhampton Beach på Long Island. Her søgte Michael Lohan hjælp mod sine misbrugsproblemer i 1989 og han er stadig gode venner med stedets direktør Mark Epley. Lohan senior fortæller hjemmesiden TMZ, at han tror på Seafield Center og mener, klinikken har de optimale forudsætninger for at hjælpe hans datter, fordi Epley er bekendt med »familiens særlige dynamik«. »Forældrefælden«-stjernens far har dog flest betænkeligheder. Han har selv oplevet det barske forløb og forklarer, at Lindsay bliver nødt til at stramme sig an. »De har sågar forbud mod tobak. Man skal virkelig slippe sit misbrug og i Lindsays tilfælde handler det om både piller, kokain og andre stoffer«, siger han og tilføjer, at »enhver så kan forestille sig, hvordan det bliver, når hun skal afgiftes og også må undvære cigaretter«. På spørgsmålet om, hvorvidt Lohan tror, hans datter slipper ud af misbruget, lyder svaret: »Det håber jeg, men jeg tror det ikke«. Ifølge Lohan senior agter skuespillerinden at feste igennem en sidste gang inden indlæggelsen. Det skal ske ved den californiske Coachella-festival i denne weekend og farmand ryster på hovedet: »Det er en rigtig dårlig idé«, fastslår han. Lindsay Lohan bliver biografaktuel herhjemme næste weekend, hvor komedien »Scary Movie 5« får dansk premiere.

Dagens topnyheder