Line Baun skal være medlem i DIUs bestyrelse

I 80’erne var hun i særklasse Danmarks bedste kvindelige ishockeyspiller. Nu er hun opstillet til Danmarks Ishockey Unions bestyrelse. Navnet er Line Baun Danielsen.

TV-journalisten, der har sit eget kommunikationsfirma, var allerede i 1987-88, inden hun kom til TV2, associeret medlem af DIU og sammen med DIUs daværende formand, Ejvind Olesen, en nøgleperson i DIUs succesrige sponsorforhandlinger.

Line Baun Danielsen havde en vigtig rolle, da Danmark i maj i år ved IIHFs kongres i Stockholm søgte om VM i 2017. Og hun leverede en pragtpræstation ved den danske præsentation, selv om kombinationen Danmark/Letland blev slået af Tyskland/Frankrig.

Den tidligere ishockeystjerne spillede for både det danske og det svenske landshold. Mens hun arbejdede i Stockholm, blev hun to gange svensk mester med Nacka HC og spillede fem kampe for Tre Kronor.

DIUs repræsentantskabsmøde finder sted på lørdag i Odense, og unionen kan for niende regnskabsår i træk opvise et overskud.

Ét kiks: Den missede kvalifikation til OL.

To store plusser: VM-succesen i Stockholm og formand Henrik Bach Nielsens valg til IIHFs øverste organ, council, som den første dansker.

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV