Line nåede ikke at blive student: Her er vennernes rørende hyldest

I disse dage vrimler landet med glade, nyudlkækkede studenter.

Med deres studenterhuer, roser og store smil valfarter de ud fra eksaminationslokalerne og ud i verden. Klar til at begynde et helt nyt og spændende liv.

Men det er ikke alle, der nåede at opleve denne store dag.

Læs også: Fire-årig pige donerer sit lange hår til børn med kræft

Den 18. marts 2013 tabte Line Riis Strini kampen mod kræften, men hun er aldrig blevet glemt af sine klassekammerater fra Fredericia.

De har nu alle fået deres studenterhuer, og de besluttede sig for at vise deres tidligere veninde en særlig hyldest.

Derfor tog de i samlet flok hen på kirkegården for at vise respekt. De lagde deres studenterhuer på gravstedet, tog et billede og lagde det op i den Lines mindegruppe på Facebook.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

"Tak til jer alle fra 3. C. Dette er intet mindre en fantastisk . Ville sådan ønske i alle stod med jeres huer på sammen med Kære Line i midten, midt på Rådhuspladsen eller foran Landsoldaten i stedet for på en kirkegård, men dette er intet mindre end hjerteskærende dejligt at se. Kære Line vi savner dig. Tænker tit på hvordan det ville være at se dig tøffe rundt i Fredericia i bil. For evigt elsket og savnet og ALDRIG glemt. Du er er i vires hjerter for altid," skriver et familiemedlem på siden.

"På vejne af 3.c, vil jeg sige mange tusind tak for alle de fine ord, som vi har fået! Vi postede dette billede for at vise at Line absolut ikke er glemt, og at hun har kæmpe betydning i begivenheder som disse! Line var en veninde i verdens klasse, derfor fortjener hun også at være med i denne tid. Mange knus fra 3.c", skriver Henriette Tranberg Nielsen på vegne af klassen.

Se det rørende billede hér:

Dagens Gossip

Dagens TV