Linse Kessler fylder 47: Hold jer fra min dørklokke

Linse Kessler, der blandt andet er kendt fra programmet "Familien fra Bryggen" på TV3, et par store bryster og meget andet, fylder i dag 47 år.

Det sker samtidig med, at hun er træt af fans, der opsøger hende privat på adressen på Islands Brygge i København.

- Jeg er rigtig glad for alle mine fans, jeg er så stolt og lykkelig over, at der er så mange børn og voksne, der synes at jeg er cool, af den ene eller anden grund. Jeg er meget taknemmelig over dette, og det er så stort og varmt for mig at opleve :) MEN til dem som tror at det er i orden at kime på min PRIVATE dør, må jeg virkelig pointere.. DET ER IKKE I ORDEN ! Jeg VIL ha min private fred, den har jeg SÅ meget brug for, da jeg er meget "på" altid, jeg er altid frisk på autografer, billeder, en hyggesludder, en krammer o.lign, når jeg bevæger mig rundt på Bryggen og alle andre steder. Men i mit hjem vil jeg HA FRED, skriver hun på sin Facebook-side.

Og problemet er tilsyneladende ganske stort.

LÆS OGSÅ: Læge til Linse Kessler: Du kan ikke få større bryster

- Jeg har lavet et kode-ring-på-min-dør, til min familie og tætte venner, det er desværre nødvendigt, kl er nu 12.05 og fremmede har allerede ringet på min dør, 11 gange :( DET ER BARE SÅ FORSTYRRENDE !!! Cino farer ud til døren og gør HVER gang, og tror at hans venner kommer. Jeg elsker alle mine fans, men giv mig min fred, ellers ender det med, at jeg blir en sur gammel oldemor :), lyder fra Linse Kessler.

I dag går det imidlertid med fødselsdag, og her er hun ikke hjemme.

Hun fejrer nemlig dagen i Malmø sammen med Kosten - efter at hun tidligere i dag spiste fødselsdags-pandekager hos sin mor Ann.

Herfra også et stort tillykke med dagen.

Dagens Gossip