Linse Kessler til landets dyrlæger: Sig nej til flere aflivninger

- Jeg kan sgu ikke slippe smukke Cato i mit hjerte. Lige nu, i dette øjeblik, ligger han helt alene på et stengulv med tremmer rundt om sig, ensom og bange, uden sine vante omgivelser, uden sine elskede mennesker, som han elsker og stoler på.

Læs også: Dødsdømt: Hunden Catos aflivning er udsat igen

Sådan skriver Linse Kessler på sin Facebook-side. Hunden Cato skulle have været aflivet i fredags, efter den angiveligt bed en mindre hund tilbage i marts. Dyrlægen nægtede dog at aflive Cato, da ejerne ikke var indforståede med det. Siden skulle han aflives i dag, men det er også blevet aflyst. Hvor Cato er nu, ved familien ikke.

- Cato er med garanti som alle andre kære hunde og tænker 'de er da sikkert søde alle sammen, de giver mig mad og går med mig i snor', men næ nej, dejlige Cato, de vil skide på dig, du er åbenbart bare noget grimt, der skal udryddes og slås ihjel, skriver Linse Kessler videre.

Læs også: Dyrlæge nægtede at aflive dødsdømt hund

Hun opfordrer dyrlæger til at sige nej til politiet, når en hund er blvet dømt til aflivning.

- I har her, serveret på et sølvfad, muligheden for at sige stop til dette vanvid. I har jeres gode ret til at sige 'nej, vi afliver ikke flere hunde nu', skriver Linse Kessler.

- Kom nu, gør det rigtige, slutter hun.

Catos ejere har bedt om, at aflivningen bliver udskudt til på torsdag for at købe tid til at kæmpe for deres hund.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV