Linse melder afbud til planlagt arrangement på jysk marked: Dyrene behandles ikke ordentligt

Det var planen, at Linse Kessler torsdag skulle være trækplaster på årets Vildsund Marked i Thy.

Her skulle hun skrive autografer og møde sine vestjyske fans.

Men nu har Linse meldt ud, at disse må kigge langt efter reality-stjernen:

- Jeg bliver absolut ikke populær på det, jeg gør her, men jeg tager tæskene. Det er kommet mig for øre, at Vildsund-markedet er et dyremarked, hvor rigtig mange heste står klods op ad et øltelt, med meget høj musik, de er nervøse og topstressede. Det hverken kan, eller vil jeg deltage i. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for det og lægge mit navn til, skriver Linse Kessler på Facebook.

- Jeg ved, at jeg skuffer en masse søde fans, der har glædet sig til at møde mig, og jeg har glædet mig lige så meget, det gør jeg hver gang, jeg skal ud i landet, men denne her springer jeg over. Dyr har intet at gøre på markeder, hvor der er alt for høj musik, taget ud af deres rammer, stå til skue uden fred, omringet af mennesker og forvirring osv., fortsætter hun.

Linse møder opbakning i kommentarerne til hendes opslag, mens andre forholder sig kritisk til hendes beslutning om at melde afbud til markedet.

Lars Winther, som er arrangøren bag Vildsund Marked, er overrasket over Linses udmelding:

- Det er nyt for mig. Jeg har ikke hørt om nogen aflysning - jeg er ikke på Facebook, siger Lars Winther til Se & Hør.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip