Lis Sørensen: Jeg går ikke med bar mave mere

Sangerinden Lis Sørensen kan ikke løbe fra, at hun er blevet 58 år. Men hun er stadig slank, trimmet og velklædt, for hun sætter en ære i altid at være velplejet. Det var ikke velset, da hun startede sin karriere i Shit & Chanel i 1974 at være forfængelig, og her kunne allerhøjst pynte sig med lidt neglelak, men i dag kigger hendes sande jeg frem.

- Nu har jeg en stylist på, der fortæller mig, hvad jeg kan gå i. Hun siger for eksempel til mig, at jeg har nogle skidegode stænger, som jeg skal fremhæve, selv om jeg egentlig ikke selv har syntes, de er så pæne, siger Lis Sørensen.

Sangerinden Agnes Obel blev på et tidspunkt i sin karriere ramt af tinnitus. Læs hvordan hun slap af med lidelsen på IN.dk

Lis Sørensen har ikke bar mave
På scenen ved hun også, hvad der virker, for sangerinden har efterhånden helt bestemte yndlingsbeklædninger, som hun optræder i, og så ser man hende aldrig med bar mave eller i høje hæle.

- Jeg skal tænke over, at det er arbejdstøj, jeg tager på, og at jeg bare skal se pisselækker og sexet ud. Men jeg går ikke med bar mave mere. Det er jeg alt for blasert til, siger Lis Sørensen og afslører i et hurtigt snuptag et maveskind under blusen, som de fleste 25-årige ellers ville misunde hende.

Sangerinden har gode madvaner
Årsagen til, at hun holder sig i så god form er, at hun jævnligt spiller tennis i et par timer af gangen, og går ture med sin hund. Fitness-dronning bliver hun med egne ord aldrig, og hun siger da heller ikke nej til bordets glæder.

- Jeg har udviklet skidegode madvaner, hvor jeg ikke spiser til, jeg er mæt, men til jeg ikke er sulten mere. Det er da også tit, at der står kander med flødesovs og masser af kartofler, når jeg er ude at spille, og det siger jeg da ikke nej til, siger sangerinden.

Sangerinden Jennifer Lopez er blevet vildt forelsket efter sin skilsmisse. Læs mere på IN.dk

Lis Sørensen er netop blevet annonceret som et navnene ved de kommende fredagsrock-koncerter i Tivoli den 1. august.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk/Aller Media

Dagens Gossip