Lise Nørgaard: Sådan opnår kvinder ligestilling

Hun er fyldt 97 år for kort tid siden, og dermed har Lise Nørgaard oplevet store dele af kønskampen.

Selv var et af hendes mål som ung journalist da også at få lukket Statens Husholdningsråd, som hver morgen tonede ud i radioen med formaninger til landets husmødre.

I radioprogrammet Sommergæsten på P1 fornylig gav nationalheltinden to gode råd til kvinder, som ønsker ligestilling - baseret på sine egne erfaringer, som mor, hustru, journalist og forfatter gennem 52 år.

1. Find en partner, der tager sin tørn.

“Kvinderne har i virkeligheden i dag nøjagtig de samme chancer som mænd, hvis de gider tage dem. Noget af det, der undrer mig, det er, at de ikke ser sig bedre for, før de gifter sig. Hvis man synes, at livet skal være en række af candle light-dinners, så er det i orden, hvis de finder en mand, der ikke er på linje med dem, hvad ligestilling angår. Men hvis de vil have børn og et hjem og bo sammen i 25 år og måske 50 år, så er det godt at se sig for, og i dag har de da muligheden for at lure hinanden af, inden de gifter sig,” sagde Lise Nørgaard.

2. Køb hjælp til husarbejdet.

Det koster penge at tjene penge. Det betyder, at hvis man har et krævende fuldtidsjob, er det i orden og respektabelt at betale sig fra noget af husarbejdet. Lise Nørgaard siger i interviewet, at nogle gange kunne hendes job næsten ikke betale sig, fordi hun brugte mange penge på hushjælpen.

“Men til gengæld lavede man det, man havde lyst til.”

Dagens Gossip

Dagens TV