Listeria-alarm igen: Pas på hellefisken

Virksomheden Hjerting Laks A/S har fundet spor af listeria i pakninger med hellefisk, og derfor tilbagekalder virksomheden en række produkter. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Allerede i fredags meddelte Hjerting Laks A/S, som holder til I Esbjerg, at den var gal med flere af deres hellefisk-produkter, men nu er der fundet listeria i flere pakninger.

Læs også: Fiskefirma kalder hellefisk tilbage efter listeriafund

I fredags lød meldingen på, at det drejede sig om følgende produkter: Hjerting Røget Hellefisk nettovægt: 75 g. Princip Røget Hellefisk nettovægt 125 g og Irmas Udvalgte Hellefisk
nettovægt 100 g.

Nu tilføjer Hjerting Laks: Røget Hellefisk med nettovægtene: 150 g, 200 g og 250 g.

Læs også: Der kan være glasskår i din rødkål - Firma trækker alle glas tilbage

Alle de listeriaramte varer har virksomheds registreringsnummer: DK 7193 EF, Lot-numrene: 465xxx, 439xxx eller 349xxx (hvor xxx er et variabelt nummer), produktionsdatoer: alle datoer fra og med 1/7-2014 til 29/8-2014 og mindst holdbar til datoer: alle datoer indtil 20/9-2014.

Røget Hellefisk med nettovægtene 150 g, 200 g og 250 g er solgt i Metro og Dalgård Supermarked.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Ifølge Fødevarestyrelsen er symptomerne på listeria især feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan Listeria monocytogenes forårsage meningitis og blodforgiftning. Derfor rådes kunder, der har købt de pågældende varer til at smide dem ud eller returnere dem til købsstedet.

Dagens Gossip