Litauere i sort Kia Carnival Van sugede diesel op fra tank på lastbil

Et vidne alarmerede søndag aften ved 22-tiden politiet, da to mænd var i gang med at suge diesel op fra en tank på en lastbil, der holdt parkeret på Centervej i Bramdrupdam ved Kolding.

Mændene stak efterfølgende af i en sort Kia Carnival Van med registreringsnummer GOM 016. Den har litauiske nummerplader på, oplyser lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

- Så hvis nogen ser denne Kia Carnival Van, hører vi gerne nærmere, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet.

Bilen er desuden også set i Ribe i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Dagens Gossip