Litauisk mand hentes hjem - sigtet for røveri mod guldsmedeforretning i Vejle

En litauisk mand er ved at blive hentet hjem fra Litauen af betjente fra lokalpolitiet i Vejle.

Manden er sigtet for røveriet mod en guldsmedeforretning på strøget i Vejle, skriver DR Trekanten.

Gerningsmanden blev i efteråret varetægtsfængslet in absentia. Nu er han anholdt og skal hentes til Danmark, hvor han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding i morgen.

Røveriet mod guldsmedeforretningen skete sidste forår, hvor tre mænd truede personalet med en pistol og en peberspray. Desuden smadrede de glasmontre og stjal smykker for 55.000 kroner.

En anden litauer er varetægtsfængslet, mens en tredje gerningsmand er på fri fod.

Dagens Gossip