Liv eller død: Dit fodtøj kan forårsage trafikulykker

En ny undersøgelse fra den britiske sammenligningsportal, uSwitch, viser, at bilister vægter skomode højere end sikkerhed bag rattet. Undersøgelsen viser samtidig, at upraktisk fodtøj i mange tilfælde har konsekvenser for din kørsel, skriver sammenligningssitet Samlino.dk.

Sommerens skomode påvirker din kørsel
I takt med at temperaturerne stiger, finder danskerne deres sandaler, klipklappere og sko med kilehæle frem – men ikke alle disse former for fodtøj er velegnede til kørsel.

Hele 82 % af de adspurgte i uSwitch’ undersøgelse mener således, at deres valg af fodtøj kan påvirke deres sikkerhed ved kørsel, og 12 % indrømmer at være gået i stå med bilen på grund af deres fodtøj. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at hele 35 % indrømmer at have oplevet en eller anden form for biluheld inden for det seneste år på grund af de sko, de havde på under kørsel.

Læs også: JYSK tilbagekalder: Kræftfremkaldende stoffer i sengetøj

Kørsel uden sko
Nogle vælger helt at smide de upraktiske sko, når de skal køre bil, og kører dermed barfodet, da de finder det mere komfortabelt end at køre i eksempelvis højhælede sko. Men det er ikke uden risiko at køre barfodet.

Således viste undersøgelsen, at 21 % af de, som havde kørt uden sko på, havde oplevet, at bilen gik ud, mens 15 % havde oplevet at stoppe bilen alt for brat. Det kan i værste tilfælde medføre, at andre biler kører op i dig, hvis de ikke kan nå at reagere på den pludselige opbremsning eller standsning.

Kør sikkert med de rigtige sko
På trods af faren ved at køre uden sko eller i upassende fodtøj har blot 16 % et par praktiske sko liggende i bilen. Der viser sig dog, at kvinder i højere grad end mænd sørger for at have et ekstra par sko med i bilen.

Læs også: Tænk dig om: Sådan kan feriebilleder koste dig forsikringen

Men hvilke sko er så bedst at køre i? Som udgangspunkt er det vigtigt, at skoen sidder godt fast på din fod. Gå desuden efter flade sko som giver dig bedre mulighed for at mærke bilens pedaler ordentligt.
Når du kører i upraktiske sko kan det sammenlignes lidt med at køre uden briller, selvom du ser dårligt – i begge tilfælde udsætter du dig selv for unødig fare i trafikken, og det er der ingen grund til.

Sørg derfor altid for at have praktiske sko på, når du sætter dig bag rattet eller hav nogle ekstrasko liggende i din bil. 

Skulle dine sko være skyld i en trafikulykke, er det vigtigt, at du har en god bilforsikring, som dækker eventuelle skader på dig eller bilen. Indhent forsikringstilbud på Samlino.dk og find frem til den bedste og billigste bilforsikring for dig.

Dagens Gossip

Dagens TV