Liverpool: Fingrene væk fra Agger!

Tirsdag kom det så frem, at klubben fra det lille fyrstedømme også er klar til at kaste guld efter den danske stjerneforsvarer Daniel Agger. Ifølge den franske avis L'Equipe skulle der ligge en fireårig kontrakt klar. Men det vil danskerens nuværende klub ikke høre tale om. Liverpool er nemlig fast besluttet på at beholde på Daniel Agger. Det skriver den engelske avis liverpoolecho.co.uk. Liverpool, der skrev ny kontrakt med Liverpool tilbage i oktober måned, vil angiveligt afvise det bud, som stenrige Monaco lige nu er i gang med at forberede.

Agger selv har heller planer om at flytte til Frankrig. Det fortalte han for nylig til liverpoolecho.co.uk.

- Jeg har stadig tre år tilbage af min kontrakt, og det har jeg tænkt mig at overholde, sagde Daniel Agger.

Sidste sommer var der seriøse spekulationer om et 200 millioner kroner skifte til Manchester City.

Men den tidligere Brøndby-spiller blev i Liverpool og har startet inde i 35 ud af 38 ligakampe i denne sæson. Træner Brendan Rodgers har samtidig givet udtryk for at Agger er en højt skattet spiller.

Monaco har som sagt allerede haft den helt store tegnebog fremme. Monaco købte i sidste uge den eftertragtede angriber Falcao i Atletico Madrid for 450 mio. kr. og stak ham en årsløn på 111 mio. kr. Også Ricardo Carvalho er skiftet til Monaco.

Dagens Gossip