Liverpool må ty til omkamp efter pokalskuffelse

Skrevet af admin

08/03/2015

Dagens topnyheder

Det formstærke Premier League-hold Liverpool må på overarbejde i jagten for at sikre sig en plads i semifinalen i den engelske FA Cup.

I søndagens kvartfinale hjemme på Anfield blev det 0-0 mod Blackburn.

Liverpool stillede op i stærkeste opstilling, men alligevel formåede Blackburn fra den næstbedste række at gøre kampen lige.

Hjemmebanefavoritten dominerede, men kunne ikke spille sig igennem til føring i første halvleg.

Halvlegens dramatiske højdepunkt indtraf, da Liverpool-forsvarer Martin Skrtel måtte udgå efter et sammenstød.

Efter pausen var kampbilledet det samme, men det lykkedes ikke for Liverpool at score det forløsende sejrsmål.

Aston Villa er dermed foreløbigt eneste klub, der er klar til semifinalerne, da Bradford og Reading også skal ud i en ny kamp efter 0-0 lørdag.

Mandag tørner Manchester United og Arsenal sammen i det, der må betegnes som det helt store brag i kvartfinalen.

Både semifinalerne og selve finalen spilles på legendariske Wembley i London.

/ritzau/