Liverpool-manager forlanger undskyldning af Suarez

Det sker efter at Luis Suarez tidligere på ugen ytrede ønske om at skifte til en klub, der skal deltage i Champions League. Samtidig mente han, at Liverpool var løbet fra et løfte om ikke at lade ham skifte, hvis Merseyside-klubben ikke kom i Champions League i den nye sæson 

Det fik i første omgang manager Brendan Rodgers til at udelukke Suarez fra at træne med førsteholdet, men nu  vil Rodgers også have en undskyldning fra angriberen.

- I første omgang skal han acceptere, at der er brug for en undskyldning til hans holdkammerater og klubben, siger Brendan Rodgers.

Samtidig bliver Suarez nødt til at ændre sin attitude.

- Den Suarez jeg har set det sidste stykke tid, er ikke den, vi kender, Jeg bliver nødt til at beskytte klubben og tilhængerne som fortjener bedre, siger Rodgers.

Suarez lavede i sidste sæson 23 mål og Arsenal har i løbet i sommeren været yderst interesseret i angriberen med først et bud på 30 millioner pund og senest på 40 millioner og ét pund.

De seneste rygter lyder, at Tottenham vil have fat i Suarez, hvis de sælger Gareth Bale. Det skriver Daily Star.

Også Bayern München skulle være interesseret i angriberen fra Uruguay, skriver den engelske avis.    

Dagens Gossip