Liverpool-manager melder sig ud af titelkampen

Skrevet af admin

05/02/2014

Mest læste i dag

Søndag dummede Liverpool sig ved blot at få uafgjort mod West Bromwich i Premier League, og de tre forreste i ligaen, Arsenal, Manchester City og Chelsea, syntes nu at have distanceret Liverpool afgørende.

Liverpools manager, Brendan Rodgers, gør sig heller ikke længere de store forhåbninger om at kunne hente det første mesterskab til klubben siden 1990.

- Skal jeg svare ærligt, tror jeg, at det formentlig er for tidligt for os. I år bliver vi ikke udfordrere til titlen.

- Jeg var til Manchester City-Chelsea-kampen forleden aften, og jeg kiggede på deres trupper, som de har bygget op over flere sæsoner, og det er svært for os at konkurrere mod, selv om vi har været konkurrencedygtige i meget af sæsonen.

- Vi vil kæmpe til det sidste for at slutte så højt som muligt i sæsonen, og med seks point til andenpladsen er der stadig en masse at spille for, siger Brendan Rodgers til Skysports.

Inden de sidste 14 spillerunder ligger Liverpool nummer fire i Premier League. Netop den placering udløser kvalifikationskampe til Champions League.

Førerholdet Arsenal har otte point mere end Liverpool.

/ritzau/