Liverpool og Sevilla skal mødes i Europa League-finalen

Europa League-finalen i fodbold bliver et anliggende mellem engelske Liverpool og spanske Sevilla, der har vundet turneringen de seneste to år.

Det står klart efter torsdagens returkampe i semifinalerne.

Liverpool vandt 3-0 hjemme over Villarreal, og med en samlet sejr på 3-1 sørgede den engelske klub for, at begge europæiske klubfinaler ikke bliver interne spanske dyster.

Champions League-finalen bliver et opgør mellem Real Madrid og Atlético Madrid.

Sevilla vandt 3-1 hjemme over Shakhtar Donetsk og er i finalen med samlet 5-3.

/ritzau/

Dagens Gossip