Liverpool sender marokkansk flop til Dubai

Skrevet af admin

12/01/2015

Dagens topnyheder

Det er ikke meget, man har set til Oussama Assaidi i Liverpool-trøjen, siden den traditionsrige engelske klub købte fløjspilleren i 2012.

Blot 12 kampe blev det til, inden marokkaneren blev sendt på lån til Stoke, og nu ligger det fast, at Assaidi har spillet sin sidste kamp for Liverpool.

Klubben skriver mandag på sin hjemmeside, at Oussama Assaidi skifter til Al Ahli i Dubai på en permanent aftale.

Liverpool hentede i sin tid Assaidi i den hollandske klub Heerenveen, hvor han havde haft en række fine sæsoner.

Manager Brendan Rodgers havde store forventninger til sin nye kantspiller, men Assaidi slog aldrig for alvor til i Premier League.

Han fik sin 12. og sidste kamp for Liverpool mod West Ham i april 2013 og det seneste halvandet år spillet for Stoke.

/ritzau/