Liverpool venter på nyt om Daniel Aggers skade

Liverpools Daniel Agger humpede i søndags af banen i en kamp mod Oldham i FA Cuppen.

Den danske landsholdsanfører er ifølge Sky Sports blevet skannet tirsdag, og det ventes, at klubben onsdag vil melde ud, om Agger er kommet til skade.

Ifølge Sky Sports så skal manager Brendan Rodgers først evaluere skanningen med klubbens lægestab.

Daniel Agger signalerede efter 80 minutter mod Oldham til Liverpools bænk, at han ikke kunne fortsætte kampen. Danskeren forlod banen, men da Brendan Rodgers havde brugt alle sine udskiftninger, måtte Liverpool fuldføre kampen med 10 spillere.

Rodgers udtalte efter 2-0-sejren over Oldham, at Agger havde fået krampe i læggen.

/ritzau/

Dagens Gossip