Livredder advarer om sjælden druknedød på land

Skrevet af Morten Larsen

10/07/2015

Mest læste i dag

Den sjældne form for drukning på fastlandet kaldes for sekundær drukning, og den ualmindelige drukneform sker for mennesker, der har været tæt på at møde deres skæbne i vandet.

- Det opstår efter drukneulykker, som i første omgang ikke er fatale, siger Anders Myrhøj, der er chef for Trygfondens livreddere, til Dagens.dk.

Selv om en person bliver genoplivet af livreddere, så kan døden komme snigende flere dage efter ulykken.

Sidste år var det tæt på at koste en to-årig dreng livet, da han pludselig faldt ned i et spabad.

Barnets mor, den amerikanske familie-blogger Lindsay Kujawa, reagerede hurtigt – hun fik hevet sønnen Ronin op i en fart.

Den chokerede dreng hostede noget vand op, og bagefter brød han kortvarigt ud i gråd. Men herefter var familien overbevidst om, at de var sluppet med chokket.

Flere timere senere lagde forældrene dog mærke til, at deres søn ikke længere virkede som sig selv.

Den usædvanligt trætte dreng gik rundt og hostede, hvilket fik familien til at ringe til en læge, der opfordrede familien til straks at tage på skadestuen.

Læs også: En mors mareridt: Sønnen var ved at drukne på land

Her afslørede røntgenbilleder væske i drengens lunger, og de opmærksomme forældre var dermed med til at redde sønnens liv.

Det slugte vand kan nemlig fremprovokere en række kramper i struben, der får luftvejene til at snørkle sig sammen og umuliggør vejrtrækning.

Der kan gå op til to døgn efter drukneulykken, før kroppen lukker for luftvejene.

Hold øje med symptomer
Symptomerne på sekundær druking – der også er kaldes for tørdrukning - vil normalt være nok til at voksne mennesker søger lægehjælp.

- Det kan være mere svært med små børn. De kan ikke på samme måde give udtryk for deres ubehag, siger Anders Myrhøj og fortsætter:

- Hvis man er usikker på, om ens barn har slugt vand, så hold godt øje med barnet og læg mærke til om det har symptomer på lungebetændelse.

Feber, stakåndethed og hoste er også på listen over symptomer på den sjældne druknedød, der vurderes at tegne sig for omkring 1-2 procent af alle drukneulykker. 

- Hvis man har mistanke om, at ens barn har slugt vand, så søg læge og få undersøgt lungerne, siger Anders Myrhøj.

Hans sidste og nok bedste råd er, at man som voksen skal deltage i børnenes sjove oplevelser i det våde element. 

- Det gælder om at være tæt på børnene, når de bader i vandet, så kommer man udenom problemet. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: