Livsfarlig genvej: 2.600 personer løb henover sporene på Næstved Station på to uger

Tog. Foto: Rene Strandbygaard, DSB.

Selvom det er livsfarligt at løbe henover jernbanesporene, så sker det meget ofte, og nu er der tal på hvor mange der skyder den livsfarlige genvej ved togstationerne.

På Næstved Station har DSB og BaneDanmark nemlig sat videoovervågning op for at få tal på den livsfarlige tendens, og tallet er skræmmende.

På blot to uger krydsede 2.600 sporene på stationen, med risiko for at blive ramt af et tog.

Og på ingen af dagene var der under 100 der løb henover skinnerne, skriver DSB.

Men situationen i Næstved er desværre et billede på hvordan det ser ud på alle andre togstationer, og konklusionen og erfaringerne er, at alt for mange mennesker tager den livsfarlige genvej.

Alene i 2011 var det omkring 100 gange tæt på at koste en person livet.

Dagens Gossip