Livsfarlig leg: Pub-gæst drak 26 shots på ti minutter

En britisk pub er endt i massivt stormvejr, efter det er kommet frem, at en mand fejrede sin 26 års fødselsdag med 26 shots, som han drak på under ti minutter. Det skete på pubben The Vineyard i byen Sittingbourne, og pubben bliver nu kritiseret for at lade den farlige leg finde sted. Det skriver Kent Online.

De 26 shots var såkaldte Jägerbombs, der består af et glas Red Bull, hvor man lægger et shotglas med Jägermeister ned i.

Læs også: Advarsel: Dræbende drukspil har kostet to livet

Hvordan fødselaren bar sin brandert, melder historien ikke intet om, men The Vineyard har efterfølgende ændret sin politik på området.

- En stor gruppe kunder fik serveret milde alkoholiske shots. Kunderne fik drinksene med til deres bord, og det var underforstået, at de skulle deles. Siden vi er blevet gjort opmærksom på, at kun én kunde drak shotsene, har vi revideret vores politik for at sikre os, at det ikke sker igen. Når et stort antal shots bliver bestil, har vi instrueret vores personale i at tjekke, hvor mange kunder, der er i selskabet, og hvor mange der vil indtage shotsene, siger en talsmand for The Vineyard.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip