Livstid for voldtægt af schweizisk turist

»Alle de anklagede er blevet dømt, og vi er tilfredse med dommen,« siger anklager Rajendra Tiwari ifølge flere indiske medier.

Den 39-årige schweiziske kvinde og hendes mand blev overfaldet 15. marts under en cykelferie i delstaten Madhya Pradesh. Manden blev tævet og bundet til et træ, inden gerningsmændene voldtog kvinden og stak af med parrets computer og penge.

Det brutale overfald er en af flere sager om massevoldtægt, der har sat fokus på kvinders vilkår i Indien. I en anden meget omtalt sag fra New Delhi, hvor en 23-årig kvinde døde af sine kvæstelser efter en voldtægt, blev en af gerningsmændene, en 17-årig dreng, forleden idømt tre års ungdomsfængsel.

BNB

Dagens Gossip