Lobbyisme er ikke kun for de store

»Jeg mener ikke, der er nogen minimumstørrelse for at kunne øve politisk indflydelse. Det afgørende er, at man forholder sig professionelt strategisk til det og tænker sig om, før man handler,« siger han.

Dermed kan en lille virksomhed altså også få gavn af lobbyisme, især hvis virksomheden er i en sektor, der er meget reguleret, forklarer han.

»Hvis du er en lille virksomhed med få ansatte, der for eksempel har produceret en miljøteknologi, som der ikke er andre virksomheder, der har, så gør det ikke noget, at man er lille. Der kan du få en kæmpestor kommerciel fordel, hvis du bruger nogle lobbyister til at hjælpe dig med at lade den standard, du har udviklet, blive en lovstandard. Så kan du ideelt set skabe et monopolistisk marked via lobbyisme,« fortæller Mads Christian Esbensen.

Men naturligvis skader det ikke at have nogle ressourcer at gøre godt med.

»Man kan ikke købe sig til indflydelse på den måde, at man kan aflevere nogle brune kuverter til nogle politikere, men man kan købe sig til indflydelse på den måde, at hvis man har mange ressourcer, kan man få foretaget analyser og undersøgelser og få lavet dataudvikling, som kan bruges til at påvirke konkret lovgivning. Så på den måde kan man godt få større indflydelse, hvis man har mange penge,« fortæller han og tilføjer, at han her hjemme har været involveret i virksomheder, der har brugt alt lige fra under 100.000 kroner til tocifrede millionbeløb på at få lavet analyser og dataudvikling.

»Jeg vil sige, at det ligger i det spænd, men lobbyisme er ikke en standardvare,« siger han.

Politiken skriver onsdag, at lobbyister har fået lettere adgang til regeringens embedsværk, fordi at ministeriernes departementer og styrelser er så pressede af nedskæringer og effektivitetskrav, at de er blevet mere afhængige af lobbyisternes analyser, rapporter og beregninger.

Dagens Gossip