L.O.C. bliver topnavnet på Jelling Musikfestival

Den danske rapper, L.O.C. bliver topnavnet til Jelling Musikfestival 2014. Det oplyser festivalen på deres hjemmeside.

L.O.C. udsender sit længe ventede nye album, Sakrilegium, den 30. januar 2014 og har således en masse nye sange med i bagagen til sommerens koncert på Jelling Musikfestival. Rapperen beskriver selv sin kommende plade som et ’storladent, varmt mareridt’, men ifølge festivalen er L.O.C. et decideret drømmenavn at have klar på plakaten allerede nu.

- L.O.C. er en af de allerstørste rappere herhjemme. Til maj er han højaktuel med sit kommende album - og vi ved fra tidligere koncerter, at han har et bagkatalog af en anden verden - og så er han samtidig en af de mest ønskede artister blandt vores publikummer, fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen fra Jelling Musikfestival.

Festivalen løber af stablen for 26. gang i Kr. Himmelfartsferien 2014.

Dagens Gossip