Loch Ness-uhyrets største fan afblæser jagten: Dyret er fundet

Så er der breaking news! Jagten på Loch Ness-uhyret i den skotske sø af samme navn er nu afblæst.

Det mener i hvert fald Steve Feltham, der har brugt de seneste 24 år på at jagte det mytiske monster.

Han har nemlig fundet ud af, at der måske slet ikke er noget usædvanligt over havuhyret, der først blev set i maj 1933.

Det kunne meget vel blot være en meget stor malle, mener han ifølge Sky News.

Steve Feltham forlod sit vante liv derhjemme og flyttede til Loch Ness for 24 år siden for at kigge efter det sagnomspundne dyr. Og han er fast besluttet på, at mysteriet ikke skal forblive uløst.

-  Det er et forklarligt fænomen. Der er noget ved Loch Ness, der kan forklares, siger han til Sky News.

Siden dette foto så dagens lys i 1994, har interessen om den skotske søs mysterie tiltrukket millioner. Det berømte foto viste sig dog at være falsk.

Fanatikerne skal dog ikke blive skuffede over, at Loch Ness-uhyrets største fan har afsløret dyret i blot at være en stor fisk.

- Jeg siger ikke, at mysteriet er løst. Jeg kigger stadig efter en endnu bedre forklaring, siger Steve Feltham.

- Men når man kigger på alle beviserne og taler med vidner, er det umiddelbare svar, at det er en malle.

Fisken kan blive fire meter lang og veje over 400 kg.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip