Lockout sender politikerbørn i Folketinget

De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen (K), er klar til at træde til, skriver dr.dk.

»Jeg tager for eksempel nogle af min datters 6. klasses klassekammerater med ind på Christiansborg og bruger en dag på at fortælle dem om Folketinget og parlamentarisme og demokrati. Så de får også lidt undervisning ud af det,« siger Brian Mikkelsen, der også har en datter, der går i 9. klasse.

Ifølge finansordfører Ole Birk Olesen (LA) står folketingsmedlemmerne med de fleksible arbejdstider i en mere privilegeret situation end mange andre forældre.

»Vi kommer til at have hjemmearbejdsdage, tage børn med på arbejde og så videre. Min kone er selvstændig fotograf, og jeg er folketingsmedlem. Så vi har lidt mere frihed til at tilrettelægge vores hverdag, end hvis man har et lidt mere almindeligt arbejde,« siger han til dr.dk.

Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup (S), der har børn i 4. og 6. klasse er klar til at trække på »bedsteforældre og mostre og alt muligt for at få det hele til at hænge sammen«. Det planlægger også den radikale forsvarsordfører, Rasmus Helveg (R).

Dagens Gossip