Løbeferie: High Five på Mallorca

Oplev naturen, mens kredsløb og benmuskler styrkes. Bravo Tours og DGI sender i oktober og maj store grupper løbe-interesserede danskere til den spanske ferie-ø Mallorca.

Øens nordøstlige hjørne med de dramatiske landskaber er en perle til formålet, mener Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Bravo Tours har base i Port de Pollença, der er kendt for sin to kilometer lange palmeomkransede strandpromenade, forrevne bjerge, blå laguner og smukke dalstrøg.

Smukke, gamle romerske og mauriske byer sine smalle, blomsterduftende gader ligger i løbeafstand fra Port de Pollença.

Løbeferierne henvender sig til motionister, der kan klare 60 km løb fordelt på fem etaper i et krævende, men også smukt landskab.

Titlen på løbeferierne, Mallorca High Five, henviser til de fem etaper, der fører løberne gennem betagende bjerge og dale.

Tempoet bliver seks minutter pr. kilometer, og der løbes om morgenen, så deltagerne har resten af dagen til at nyde ferieøens attraktioner - til fods, på cykel eller i bil.

Bravo Tours er i forvejen kendt som Danmarks største arrangør af cykelferier på Mallorca i forårsmånederne.

Dagens Gossip