Løchte fortsætter stimen i Paris

Frederik Løchte Nielsen fortsætter succes'en ved French Open. Lørdag gik han videre i mixeddouble, og søndag spillede han sig også en runde videre i herredouble med sin bulgarske makker Grigor Dimitrovs.

Kampen mod det fransk/polske par, Jeremy Chardy og Lukasz Kubot, begyndte allerede fredag, hvor kampen blev afbrudt på grund af mørke, efter at stillingen var 1-1 i sæt.

Da Grigor Dimitrov også optræder i single, kunne kampen i double først færdigspilles søndag, og her måtte man helt hen i tiebreak, inden Nielsen/Dimitrov kunne sikre sig sejren i tre sæt med cifrene 6-2, 6-7, 7-6, hvor den sidste tiebreak blev vundet 8-6.

Det er kun fjerde turnering, at Frederik Løchte Nielsen og Grigor Dimitrov spiller sammen. Og parret skal nu i næste runde op mod det 7. seedede par, Alexander Peya fra Østrig og Bruno Soares fra Brasilien.

Frederik Løchte Nielsen vandt sidste år Wimbledon i double med englænderen Jonathan Marray.

 

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip