Løchte klar til semifinale i Eastbourne

Frederik Løchte Nielsen viser storform i doubletennis forud for Wimbledon, der starter i næste uge.

En turnering, hvor han som bekendt har et titelforsvar på spil efter sin store triumf i 2012 sammen med den daværende makker Jonathan Marray.

Frederik Løchte Nielsen vandt nemlig kvartfinalen sammen med sin polske makker Marcin Matkowski i ATP-turneringen i Eastbourne med en sejr på 7-5, 7-6 over det australsk/engelske makkerpar Paul Hanley og Ken Skupski.

Netop Jonathan Marray og hans doublemakker Colin Fleming kan blive næste modstandere for Løchte og Matkowski i semifinalen i Eastbourne. Marray og Fleming spiller onsdag aften deres kvartfinale.

Dagens Gossip