Løchte og Dimitrov er færdige i Rom

Mandag eftermiddag måtte duoen lade livet efter 6-2, 6-3 mod den mexicansk/amerikanske duo Scott Lipsky og Santiago González.

Turneringen fungerer som opvarmningsturnering til French Open, der åbner tirsdag den 21. maj.

Frederik Løchte Nielsen og Grigor Dimitrov skal spille sammen i doublerækkerne ved Grand Slam-turneringerne French Open og Wimbledon til sommer.

Det er ikke en helt ueffen makker, som Frederik Løchte Nielsen har fundet. 21-årige Dimitrov kaldes "Baby Federer" for sin lighed med den schweiziske stjerne i spillestil, og han slog i singleturneringen verdensetteren Novak Djokovic ud af sidste uges Madrid Masters.

I Rom gik det mandag bedre for Løchte Nielsens tidligere doublemakker Jonathan Marray, der sammen med Dominic Inglot slog John Isner og Sam Querrey ud af turneringens første runde med 7-5, 6-7, 12-10.

Turneringen startede søndag og strækker sig til søndag den 19. maj.

Dagens Gossip