Løchte spiller sig i kvartfinale ved ATP-turnering i USA

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen og hans schweiziske doublemakker Marco Chiudinelli har natten til onsdag dansk tid spillet sig i kvartfinalen ved ATP-turneringen i Newport i den amerikanske delstat Rhode Island.

Løchte og Chiudinelli slog det fjerdeseedede par Eric Butorac og Colin Fleming fra henholdsvis USA og Storbritannien med sætcifrene 7-6, 6-3.

Det dansk-schweiziske par er selv kommet med i turneringen på et wildcard.

I kvartfinalen skal de møde Fabrice Martin og Purav Raja, der kommer fra henholdsvis Frankrig og Indien. Parret er ikke seedet i turneringen.

Frederik Løchte Nielsen forsøgte også at spille sig ind i single-turneringen i Newport, men tabte i kvalifikationen.

/ritzau/

Dagens Gossip