Løkke afviser at stille op i samråd om landbrugspakke

Skrevet af admin

05/04/2016

Dagens topnyheder

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser at stille op i samråd om landbrugspakken. Det oplyser han i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

- Af principielle grunde ønsker jeg imidlertid ikke at udtale mig nærmere om de drøftelser, som jeg har med ministre og embedsmænd om en given sag, skriver Løkke i svaret.

Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører Maria Gjerding kalder beslutningen "kujonagtig".

Hun mener, at statsministeren i lyset af de mange spørgsmål, der er rejst i sagen, må svare på, om han vidste, at Folketinget var ved at blive "vildledt og om ordren til vildledningen i virkeligheden stammer fra ham".

/ritzau/