Løkke: Jeg har læst det anonyme brev

Berlingske har onsdag offentliggjort brevet, og Venstre-lederen bekræfter, at han har læst det.

»Ja, jeg har haft lejlighed til at læse alle aviserne her til morgen. Det gør jeg hver morgen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Dog understreger han, at han ikke - efter at have set brevet - har yderligere kommentarer.

»Jeg gentager gerne i dag, hvad jeg sagde i går, nemlig at det blandt andet er på vores initiativ, at der er nedsat en undersøgelseskommission. Vi synes, hver en sten skal vendes. Vi samarbejder med kommissionen, jeg har svaret på alle de spørgsmål, den har stillet, og de svar står jeg fuldstændig ved,« siger Lars Løkke Rasmussen.

BNB

Dagens Gossip