Løkke oplister Facebook-svinere: Hvor er du grim

Skrevet af Ane Sørensen

02/01/2016

Dagens topnyheder

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lørdag ved middagstid lagt en alternativ version af sin nytårstale på Facebook.

Fredag aften blev den traditionelle nytårstale fra landets statsminister sendt i tv. Her opfordrede Lars Løkke Rasmussen danskerne til at blive bedre til at lytte til hinanden i den offentlige debat.

En opfordring, som han samler op på i Facebook-talen:

- Det er også derfor, jeg er så aktiv på Facebook og sætter pris på debatten - Danmarks største samtaleforum, men unægtelig også et sted, hvor man skal lægge øre til meget, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministen læser eksempler på kommentarer op, som han har fået fra brugere af det sociale medie.

Kommentarer, hvor han er blevet kaldt for både det ene og det andet - blandt andet er der en bruger, der kalder ham grim og en der siger, at han er et tyskersvin.

Videoen har Løkke delt på Facebook med ordene:

- Godt nytår til alle her på Facebook. Har lavet en alternativ version af min nytårstale... Blot en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat. Glæder mig til mange timer med Jer alle her på Facebook i 2016.

Hør talen i videoen herunder.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Nytårstale

Godt nytår til alle her på Facebook. Har lavet en alternativ version af min nytårstale... Blot en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat. Glæder mig til mange timer med Jer alle her på Facebook i 2016.

Opslået af Lars Løkke Rasmussen på 2. januar 2016

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: