Løkke peger på Pia Kjærsgaard som folketingsformand

Lars Løkke Rasmussen lægger nu sit lod i Pia Kjærgaards vægtskål.

Hun skal være formand for Folketinget, fastslår Venstres formand, efter at han har været på besøg hos dronningen for at præsentere sin nye regering.

- Pia Kjærsgaard vil være en fornem og værdig repræsentant for Folketinget. Hun er en meget, meget erfaren parlamentariker. Hun er et godt menneske og en god ven, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog hele Folketinget, som skal enes om den nye formand, så dermed er det endnu ikke sikkert, at Pia Kjærsgaard får posten.

Det ventes at blive afgjort, når Folketinget i den kommende uge mødes for første gang efter valget.

/ritzau/

Dagens Gossip