Løkkes luksusrejser var ikke gået i Verdensbanken

I international sammenhæng er klimaorganisationen GGGI en miniput. Men målt i luksuriøse rejseregler kan hverken Verdensbanken eller FN-organisationer følge med de rettigheder, som bestyrelsesformand Lars Løkke Rasmussen (V) har haft med flyrejser på første klasse.

Udenrigsministeriet har indsamlet rejsereglerne for en række internationale organisationer. Kun FN's generalsekretær og vicegeneralsekretær rejser på første klasse. I Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har generaldirektøren mulighed for at flyve første klasse, men han har ikke benyttet dette.

Her er Udenrigsministeriets liste over organisationer, hvor topfolkene ikke må flyve på første klasse.

* Verdensbanken

* IMF (Den Internationale Valutafond)

* UNDP (FN's Udviklingsprogram)

* UNFPA (FN's Befolkningsfond)

* UN Woman (FN's organ for ligestilling og forbedring af kvinders tilværelse)

* UNICEF (FN's børneorganisation)

* WFP (Verdensfødevareprogrammet)

* IFAD (Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling)

* GPE (Global Partnership & Education)

* GFATM (Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria)

* UNAIDS (FN's centrale organisation til forebyggelse og bekæmpelse af HIV og AIDS)

* OHCHR (Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder)

* UNHCR (FN's Højkommissariat for Flygtninge)

* WIPO (Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret)

* FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation)

* Transparency International

* Marie Stopes International

* IPPF

Heller ikke medlemmer af Folketinget, medarbejdere i staten eller danske organisationer, der støttes af Danida, må flyve på første klasse.

Kilde: Udenrigsministeriet

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV