Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.
Sådan lyder et centralt credo fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og hans første år som regeringsleder har også budt på adskillige reformer, der trækker i den retning.
Men indtil videre er de varige effekter af reformerne ikke særligt store, mener den liberale tænketank Cepos.
Et nyt folketingssvar, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har givet Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, viser nemlig, at den varige effekt på arbejdsudbuddet er på 1300 personer.
Og det er vel at mærke, hvis man lægger integrationsydelse og kontanthjælpsreform sammen med nedsættelse af registreringsafgift, boligjobordning og nedsættelse af NOx-afgiften.
- Det er ikke så meget. Hvis man sammenligner med Helle Thorning-Schmidt (forhenværende socialdemokratisk statsminister, red.), så gennemførte hun i løbet af fire år reformer, der øgede beskæftigelsen med 45.000, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
Mads Lundby Hansen anbefaler på den baggrund, at Løkke tager fat på reform af SU-systemet, hurtigere forhøjelse af pensionsalderen, en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, og at regeringen fjerner topskatten og registreringsafgift.
- I og med at Løkke tidligere har vist, at han kan gennemføre meget betydelige reformer, kan jeg sagtens se for mig, at han gør det igen, siger Mads Lundby Hansen.
Benny Engelbrecht, der har spurgt finansministeren om tallene, er enig med Cepos i, at tallet er ret lille.
- Samtidig har man fået 7000 flere fattige børn. Under Thorning-regeringen var der et plus på 45.000, samtidig med, at man fik færre fattige børn, siger han.
Han anerkender, at de reformer, som Thorning-regeringen gennemførte for at øge arbejdsudbuddet, alle var båret igennem med stemmer fra Venstre.
- Det beviser med al ønskelig tydelighed, at de bedste løsninger skaber man med brede reformer hen over midten.
/ritzau/
