Løsladt rapstjerne klar til filmkarriere

Efter to år i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, er rapperen og skuespilleren Ja Rule igen klar til at arbejde.

Det skriver Bilboard.com

Ja Rule skal spille med i filmen "I'm in Love With a Church Girl", der får premiere 18. oktober i USA.

Men for forfatteren bag filmen, Galley Molina, betyder det ikke noget, at Ja Rule har været i fængsel.

- Folk bliver ved med at spørger, om jeg ved, at han er kriminel, og så svare jeg "Ja, og det er jeg også", siger Molina.

Galley Molina har selv siddet i fængsel i fire år for narkohandel, og filmen er baseret på hans eget liv.

- Jeg kender Ja Rule. Jeg ved, hvilken slags fyr han er, og han var nok den mest professionelle på settet, siger Galley Molina.

Den 37-årige rapper, som fik rollen, da hans sag stadig var for retten tilbage i 2011, er glad for, at han får lov til at spille en rolle, der udvikler sig.

- Det var en meget anderledes rolle for mig at spille. Jeg har spillet mange "gangster"-roller, men denne her rolle, der også er lidt hård, går igennem en forandring, siger Ja Rule.

Rapperen, der blandt andet har spillet med i "The Fast and the Furious" og "Scary Movie 3", slog igennem på den internationale musikscene i 1999, men har altså siden rykket videre til skuespil.

- Jeg elsker musik. Det er min passion, men som jeg bliver ældre, så har min passion også rykket sig hen på tv og film. Jeg har musik i hjertet, men tv og film er det næste skridt, siger han.

Newspaq

 

Dagens Gossip