Lokal-tv er offer for hacking: Regning på 100.000

Skrevet af admin

24/10/2013

Dagens topnyheder

Ukendte gerningsmand er brudt ind på ip-telefonien hos en lokal tv-station på Lolland, og foreløbig er regningen oppe på cirka 100.000 kroner.

På en eller anden måde er hackere kommet i besiddelse af koder, så man har kunnet benytte sig af stationen Hele Lollands TVs telelinje.

I løbet af en enkelt dag er der blevet talt i telefon for over 100.000 kroner til numre i Congo, Hviderusland og andre steder, oplyser stationen.

Normalt lyder den månedlige regning på 3-400 kroner.

Sagen er blevet meldt til politiet, oplyser tv-stationen, som nu forhandler med telefonudbyderen om den usædvanlige regning.

Hackingen er foregået på en søndag, hvor ingen var på arbejde på Hele Lollands TV, som har adresse i Maribo.

/ritzau/