Lokale erhvervsfolk samler ind til fordel for julehjælp

Dansk Folkehjælp har i år samlet erhvervsfolk i erhvervspaneler rundt om i hele landet. Kolding er værtsby, når erhvervsfolk fra Kolding og omegn i fællesskab skal samle penge ind til fordel for årets julehjælp.

Det er lokalerne ved Arbejdernes Landsbank, der i morgen vil danne rammerne for erhvervspanelet i Kolding. Foruden tovholder Jan Andersen, er også Gunnar Halldorsson fra Reklametanken ApS, Mette Schumacher fra City Kolding og Tommy Højtoft Pedersen fra PROCUDAN A/S blandt de i alt 9 deltagere i erhvervspanelet.

I løbet af én intens time, vil de i fællesskab samle så mange bidrag ind som muligt per telefon.

Udover Kolding vil der også være erhvervspaneler i henholdsvis København, Lolland-Falster, Odsherred, Aarhus, Frederikshavn, Ringsted og Hjørring.

I år er de otte byer blevet delt i to hold, et vest hold bestående af Frederikshavn, Hjørring, Kolding og Aarhus samt et øst hold bestående af Odsherred, Lolland-Falster, Ringsted og København. De to hold vil dyste om, hvem der kan samle flest penge ind den 4.december.

Med erhvervspanelerne og dysten håber Dansk Folkehjælp på at kunne hjælpe samtlige godkendte ansøgere, selv om antallet af ansøgere forventes at stige markant i år.

Markant flere ansøgere

Med erhvervspanelet håber Dansk Folkehjælp på at kunne hjælpe samtlige godkendte ansøgere, selv om antallet af ansøgere forventes at stige markant i år.

Sidste år modtog Dansk Folkehjælp 7.000 ansøgninger, som kunne godkendes. Af de 7.000 godkendte familier, havde Dansk Folkehjælp kun mulighed for at hjælpe godt 4.000 familier.

For hver 1.500 kroner, der bliver samlet ind, er der én julepakke til én familie. Julepakken består af julemad og to gavekort, der sikre julegaver til børnene.

Dagens Gossip